Hvorfor har jeg kaldt min virksomhed for + Elg?

Grunden til det lidt skæve navn er den enkle, at jeg holder meget af elge - dels har de et fantastisk

udtryk af tilfredshed,som det ville være skønt at nå frem til en dag. Dels er de både stærke, stolte

dyr, der faktisk kan bevæge sig meget hurtigt, når der er brug for det.

 

Desuden bruger jeg mit unikke logo som en illustration på det ekstra, man får, når

man arbejder sammen med mig. Jeg er ikke kun tekstforfatter eller kun journalist

– jeg har mange års erfaring fra en lang række områder og kan en masse, forskellige ting.

Det betyder, at du næsten altid får noget ekstra med i pakken, når du handler med mig

– ideer, inspiration, relevante spørgsmål, engagement og nysgerrighed – både på egne

og på dine vegne. Det, at elgen er sortbroget, skyldes naturligvis, at jeg er noget helt

enestående – lige som alle andre mennesker!


Én ud af mange

Jeg har levet i mange år uden at tænke over, at der faktisk var mange andre, som også hed

Allan Poulsen. Sidste år var der vist 129 andre i Danmark, der hed det samme som jeg

– og de var rigt repræsenteret bl.a. inden for tv, sport og øl. Men ingen af dem huskes på

en sortbroget elg – det gør jeg! Velkommen til min verden af kreativ kommunikation.


Historien om elgen Ib

Da elgen Ib var en lille kalv i de store skove, blev han tit drillet af de andre små kalve, fordi han

slet ikke lignede dem. Sortbroget som han var, staklen. De andre havde det bedst, når alt var

ens, trygt og velkendt.

 

Så blev Ib en stor og voksen elg – og stadig lige så sortbroget, som den dag han kom til verden.

Men nu var der ikke længere nogen, der drillede ham. De andre elge kunne godt se, at han var

noget særligt, noget unikt – og de måtte indrømme, at der ikke var et eneste dyr i de store skove,

som ikke vidste, hvem elgen Ib var.

 

 

Kunne du ikke godt tænke dig sådan en virksomhed?

Gennem kreativ kommunikation og en oprigtig storytelling kan du opnå det særpræg, det særlige

kendetegn og den branding, der gør, at dine kunder får øje på dig, får lyst til at kontakte dig – og

gider komme igen og igen. Storytellling er ikke et mål i sig selv – selv om de fleste elsker en god

historie, så handler det ikke om at underholde i denne forbindelse, det handler om at skille sig ud,

fremhæve sine kvaliteter og fortælle sin kernefortælling. Og det skal være en historie, der kommer

fra hjertet – man kan muligvis tænke sig til mange ting med hjernen, men når det gælder storytelling,

går den ikke, hvis man ikke har hjertet med.

 

+ Elg arbejder med kreativ kommunikation (hvorfor skulle jeg ellers have sådan et fjollet logo?) og

jeg kommer vidt omkring i den store kommunikationsskov. Derfor ved jeg også bedre end de fleste,

at det ofte kan være svært at se skoven for bare træer. Jeg kan selv eller i tæt samarbejde med mit

netværk hjælpe virksomheder med en bred vifte af kommunikation - brochurer, salgsbreve, hjemme-

sider, annoncer m.v. Men først skal vi naturligvis finde frem til det, der lige netop gør jer til noget

specielt, noget unikt, så alle kan få øje på jer i skoven.

 

Lad os tage en uforpligtende snak, når det passer dig. Ring til mig på 28 12 21 30 eller send mig

en mail på ap@pluselg.dk. Glæder mig til at høre fra dig.
 

 

Plus Elg / Birkervej 5 / 3460 Birkerød / t  28 12 21 30 / ap@pluselg.dk